Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Infektioner

Både vira, bakterier og parasitter er veldokumenteret associeret med kræftudviklingen. Humant Papillom Virus (HPV) er den hyppigste seksuelt overførte infektion, og kan udvikle:

  • Livmoderhalskræft
  • Kræft i skeden
  • Kræft i skamlæberne
  • Kræft i penis
  • Kræft i endetarmen


Der bliver årligt diagnosticeres 4-500 tilfælde af livmoderhalskræft. Fra man bliver smittet med HPV til man udvikler kræft kan der gå 10-15 år. Hertil kommer 2500-3000 kvinder, der årligt får foretaget keglesnit grundet svære celleforandringer forårsaget af HPV. Hos størstedelen af de inficerede giver virusset giver ingen symptomer og forsvinder af sig selv. 70 procent af alle tilfældene kan forebygges primært med en vaccine mod de to kendte kræftfremkaldende typer af HPV.

Hvis man har bakterien helicobacter pylori i mavesækken bliver risikoen for nedre mavesækkekræft øget. infektionen er svært behandlelig, og der er endnu ikke evidens for at succesfuld behandling mindsker kræftrisikoen. Samtidig er forekomsten af mavesækskræft fortsat faldende og forebyggelsespotentialet synes relativt lille.

Udviklingen af leverkræft øges hvis man udsættes for infektionerne hepatitis B eller C. Infektionen øger især udviklingen af kræft, hvis man erhverver den som spæd. Den lille forekomst af infektionen i den danske befolkning gør kræftforebyggelsespotentialet lille undtagen for nærmere afgrænsede populationer.