Om rapporten
Astma er et stigende sundhedsproblem med alvorlige konsekvenser både for samfundet og for den enkelte patient. Der er god evidens for, at uddannelse af personer med astma og selvstyring af astmabehandling hos voksne kombineret med regelmæssig opfølgning hos læge medfører færre indlæggelser på grund af astmaanfald, færre besøg på skadestue, færre akutte besøg hos læge, færre sygedage og natlige astmaanfald. Der er også god evidens for, at undervisningsindsatser til børn og unge medfører bedring i astmaen, forbedret selvværd og reduceret forbrug af sundhedsvæsnets ydelser.
Stigende problem Sygeligheden af astma er stigende vurderet ud fra hyppigheden af sygdommen, hyppigheden af hospitalsindlæggelser og skadestuebesøg, antallet af sygedage på grund af astma samt forbruget af astmamedicin. Dødeligheden på grund af astma har været stigende fra midt i 70´erne og op igennem 80´erne på trods af effektiv medicinsk behandling af sygdommen. Astma skønnes at være den mest almindelige kroniske sygdom blandt børn og unge i Danmark. Omkring 4% af de danske skolebørn har diagnosticeret astma. Det faktiske antal patienter er formentlig større. Flere undersøgelser har vist, at der synes at finde en betydelig underdiagnosticering af sygdommen sted. Det gælder særligt for pigerne.
Uddannelse og selvstyring
Behandling for astma tilrettelægges individuelt for den enkelte patient. Behandlingen omfatter typisk sanering af omgivelserne for udløsende faktorer samt medicinsk behandling. Hertil kommer uddannelse i at leve med astma og oplæring i selvstyring af behandlingen. Uddannelsen kan foregå individuelt hos egen læge, eller som led i et struktureret undervisningsforløb – i det følgende kaldt astmaskole. Uddannelse i at leve med astma og selvstyring af behandlingen er en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der har til hensigt at forbedre kontrol med sygdommen, bedre funktionsevne og livskvalitet hos personer med astma og derved forebygge sygelighed og dødelighed forårsaget af astma. En undervisningsindsats vil typisk omfatte: Fakta om astma og behandlingen af astma, korrekt anvendelse og indtag af medicin, måling af lungefunktionen ved hjælp af peak flow målinger, selvstyring af astmabehandling, anvendelse af dagbøger samt udarbejdelse af skriftlig handlingsplan ved forværring af sygdommen, så patienten kan handle passende, når de første tegn på forværring viser sig. Målet med undervisningen er ikke alene at fastholde helbredsstatus, men også at opnå et så aktivt og ubegrænset liv som muligt. Uddannelse og selvstyring af behandling kræver at patienterne selv er aktive og motiverede i forløbet. Dette bakkes op af undersøgelser, der dokumenterer at udbyttet af undervisningen bl.a. afhænger af patienternes engagement og motivation.
God evidens
Der er god evidens for, at uddannelse af personer med astma og selvstyring af astmabehandling hos voksne kombineret med regelmæssig opfølgning hos læge medfører færre indlæggelser på grund af astmaanfald, færre besøg på skadestue, færre akutte besøg hos læge, færre sygedage og natlige astmaanfald. I modsætning hertil er der evidens for, at kortfattet undervisning som eneste indsats vurderet ud fra antallet af besøg hos egen læge, medicinforbrug, lungefunktion og tabte arbejdsdage ikke er effektivt. Der er god evidens for, at undervisningsindsatser til børn og unge (og/eller til deres forældre), der omhandler selvstyring af behandling, herunder formidling af viden om forebyggelse af astmaanfald, håndtering af anfald og uddannelse i sociale færdigheder, medfører forbedret psykologisk funktion blandt børn/unge, bedring af astmaen, forbedret selvværd og reduceret forbrug af sundhedsvæsenets ydelser.
Undervisningsregier
Uddannelse af personer med astma varetages både i primær- og sekundærsektoren. Astmaskoler er enten organiseret som selvstændige kommunale eller amtslige institutioner/konsulentordninger, eller på sygehusniveau, enten som selvstændige afsnit eller som en integreret del af en afdeling. Undervisningen i astmaskoler varetages ofte af sygeplejersker med speciel interesse for området i samarbejde med fysioterapeuter og læger.
Økonomi
Astma udgør en betragtelig del af sygdomsbyrden i mange vestlige lande og lægger beslag på mange ressourcer i sundhedsvæsenet. Astmaforebyggende uddannelsesprogrammer ser ud til at virke, men hvordan kan man vurdere den økonomiske gevinst ved dem, og hvordan kan man sammenligne dem med andre sundhedsinterventioner? Et canadisk studie peger på, at uddannelse er en effektiv og relativt billig intervention. For høj-risikopatienter (børn med en astma-relateret hospitalsindlæggelse indenfor det sidste år og voksne, der henvender sig i skadestuen med astmaanfald) fandt man en betydelig reduktion i de målte omkostninger. Hos ikke-højrisiko grupper var effekterne mindre overbevisende. Også en engelsk undersøgelse viser, at besparelser i udgifterne til behandling af ukontrolleret astma oversteg de ekstra udgifter til patientuddannelse. En dansk undersøgelse viser, at patientuddannelse på astmaområdet først medførte en stigning i konsultationer til praktiserende læge, men at disse omkostninger siden blev opvejet af en reduktion i sygefravær samt en forøgelse af patienternes livskvalitet.