Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Hjertestartere (AED)

Sundhedsstyrelsen har sammen med en arbejdsgruppe udarbejdet anbefalinger for hjertestartere der ikke er opsat på sygehuse. Anbefalingerne omfatter hjertestartere opsat i det offentlige rum, private boliger, firmaer med videre. Rapporten retter sig mod offentlige beslutningstagere, borgere, private initiativtagere, producenter og sælgere af hjertestartere.

I rapporten er der udarbejdet 15 henholdsvis hoved- og øvrige anbefalinger for fire hovedområder: opsætning, registrering, teknologi og information og uddannelse.

Anbefalingerne har været sendt i bred høring hos de videnskabelige selskaber, faglige organisationer og regioner med flere.

Sundhedsstyrelsens rapport samt høringssvar kan tilgås via links i højre side af skærmen.

 

Hjertestarterkonference

Sundhedsstyrelsen, Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden afholdt den 4. november 2011 en hjertestarterkonference i Bella Center, København, hvor Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for hjertestartere placeret uden for sygehus blev fremlagt.
Formålet med konferencen var, at sikre at viden om anbefalingerne udbredes og at disse implementeres i Danmark med det mål at skabe tryghed og redde liv ved pludselig uventet hjertestop uden for hospital.

På konferencen blev nye tal fra Dansk Hjertestopregister desuden fremlagt.

Præsentationer fra hjertestarterkonferencen, herunder tal fra Dansk Hjertestopregister, er tilgængelige via links i højre side af skærmen.