Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Lokationsnumre

Ansøgning om lokationsnumre og Sygehus/afdelings-koder
Ansøgning om SghAfd-koder og lokationsnumre sker via registrering i Sundhedsvæsenets Organisationsregister – SOR.
Regionerne varetager selv registreringen – så hvis der på det regionelle område ønskes en SghAfd-kode eller et lokationsnummer kontaktes de enkelte regioner. 
Mere information om regionernes registrering her.

Alle øvrige oprettelser af SghAfd-koder og lokationsnumre sker via ansøgning til Sundhedsstyrelsen via SOR netblanketten.

Alle ændringer, lukninger af koder af eksisterende SghAfd-koder og lokationsnumre sker via meddelelse pr mail til: sorblanket@sst.dk

Udfyld én blanket pr. lokationsnummer- og én blanket pr. SghAfd-kode.

Hvis der ønskes lokationsnummer og SghAfd-kode på samme enhed kan den samme blanket benyttes.

 

Lokationsnummer til udveksling af EDI-meddelelser
Elektronisk udveksling af EDI-meddelelser mellem sygehuse, praktiserende læger, apoteker og centrale myndigheder kræver tildeling af lokationsnumre.

Tildeling af et lokationsnummer
Download vejledningen for anvendelse og udfyld netblanketten
I vejledningen beskrives betingelserne for brug af lokationsnummer. Den bør læses, inden et lokationsnummer rekvireres.
Lokationsnummer tilsendes pr. mail ca. 10 arbejdsdage efter, blanketten er afsendt.

Sygehus/afdelingskoder til indberetning til Landspatientregisteret
Sygehus/afdelingsklassifikationen er den officielle klassifikation, der indeholder sundhedsvæsenets organisatoriske enheder og institutioner der skal indberette til Landspatientregisteret.


Om spørgsmål til udfyldelse af netblanketten - kontakt sorblanket@sst.dk