Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Fagområder i Sundhedsstyrelsen

Borgerrettet Forebyggelse

Det Borgernære Sundhedsvæsen

Dokumentation af Folkesundhed

Dokumentation af Kvalitet og Standardisering

Dokumentation af Specialiseret Sundhedsvæsen

EUnetHTA (EUropean network for Health Technology Assessment)

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS)

Sunde Rammer

Sygehusbehandling og Beredskab

Tilsyn og Patientsikkerhed 

Uddannelse & Autorisation

 

Borgerrettet Forebyggelse er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen, der ved
en sammenhængende og systematisk indsats skal bidrage til at styrke folkesund-
heden. Det sker blandt andet gennem indsatser for forebyggelse på væsentlige
områder som rygning, alkohol, overvægt, ernæring og fysisk aktivitet.
Sundhedsstyrelsens strategi og samlede indsats med borgerrettet information -
herunder kampagner - er forankret i enheden. Derudover ligger her en særlig
opgave i at yde faglig assistance til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om den
borgerettede forebyggelse. 
Chef for Borgerrettet Forebyggelse: Jette Jul Bruun.

Det Borgernære Sundhedsvæsen er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen,
der primært beskæftiger sig med planlægning af sundhedsydelser i praksissek-
toren og i kommunalt regi. Blandt enhedens opgaver er at udvikle modeller for
sammenhængende patientforløb og at skabe bedre behandlingsvilkår for kro-
nisk syge patienter. En væsentlig opgave er også at håndtere og begrænse ud-
bredelsen af smitsomme sygdomme.
Chef for Det Borgernære Sundhedsvæsen: Jean Hald Jensen.

Dokumentation af Folkesundhed er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen,
der har ansvaret for indsamling, udvikling og deling af dokumentation på sund-
hedsområdet. Det sker i tæt samarbejde med de øvrige enheder i Sundhedssty-
relsen, med National Sundheds-IT og med andre parter på sundhedsområdet.
Enheden driver Sundhedsstyrelsens registre og udvikler indsamlingen af data,
lagring og kvalitetssikring af dokumentation samt videregivelse til forsknings-
anvendelse. Endvidere ligger her et særligt ansvar for at understøtte dokumen-
tationen af sundhedstilstand og de borgernære sundhedstilbud.
Chef for Dokumentation af Folkesundhed: Monika Madsen.

Dokumentation af Kvalitet og Standardisering er den faglige enhed i Sund-
hedsstyrelsen, der har blandt andet ansvaret for at fastlægge og udvikle standar-
der, som anvendes i elektronisk kommunikation og dokumentation på sundheds-
området - det vil sige sundhedsfaglige begreber, klassifikationer og terminologier.
Det sker i tæt samarbejde med de øvrige enheder i Sundhedsstyrelsen, med Na-
tional Sundheds-IT og med øvrige styrelser i koncernen.
Enheden har et særligt ansvar for at understøtte dokumentation af kvalitet i syg-
domsbehandling og patientsikkerhed, herunder de kliniske kvalitetsdatabaser.
Chef for Dokumentation af Kvalitet og Standardisering: Lene Vistisen.

Dokumentation af Specialiseret Sundhedsvæsen er den faglige enhed i
Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for løbende ledelsesinformation om status
og udvikling på sundhedsområdet og analyser med afsæt i Landspatientregisteret.
Enheden har samtidig ansvaret for en bred formidling af sundhedsdokumentation
(statistik) i tæt samarbejde med de øvrige kontorer i Sundhedsstyrelsen, med
National Sundheds-IT og med andre styrelser i koncernen. Enheden har et særligt
ansvar for at understøtte Sundhedsstyrelsens planlægningsopgaver med doku-
mentation.
Konstitueret chef for Dokumentation af Specialiseret Sundhedsvæsen:
Jakob Lynge Sandegaard.

EUnetHTA er et fagligt sekretariat for samarbejde om MTV (Medicinsk Teknologi-
vurdering), hvor formålet er at finde og udvikle et effektivt og bæredygtigt sam-
arbejde på MTV-området, der i praksis skal føre til forbedringer på europæisk,
nationalt samt på regionalt plan.
'Joint Action'-samarbejdet skal finde løsninger til et dybere samarbejde og fremme
nationale løsninger, hvor kontekst-specifikke rapporter indeholder relevant MTV-
information, der er fremskaffet i fællesskab og suppleret med national information.
Læs mere om dette på EUnetHTAs hjemmeside.
Sekretariatschef for EUnetHTA: Finn Børlum Kristensen.

Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er den faglige enhed i Sundheds-
styrelsen, der tager sig af myndighedsopgaver inden for rammerne af røntgen-,
radioaktivitets- og atomanlægsloven - særligt ved medicinsk anvendelse og inden
for industri, forskning og miljø. Hovedopgaven er at sikre arbejdstagere, patienter
og befolkningen som helhed samt dyr og miljø mod unødig bestråling.
Derudover står SIS for at fastsætte regler, godkende og føre tilsyn med røntgen-
anlæg og radioaktive stoffer, information og rådgivning, standardisering og over-
vågning af området for strålebeskyttelse.
Institutchef: Mette Øehlenschlæger.

Sunde Rammer er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen, der har til formål at
skabe sunde rammer for borgerne. Enheden arbejder blandt andet med brede
indsatser som social ulighed i sundhed, mental sundhed, evidens og metode, miljø
og sundhed og med mere specifikke indsatsområder som allergi, biomedicin og
seksuel sundhed. Enheden administrerer desuden en række puljer på sundheds-
området, der formidler økonomisk støtte til regioner, kommuner og foreninger og
organisationer.
Chef for Sunde Rammer: Annemarie Knigge.

Sygehusbehandling og Beredskab  er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen,
der primært beskæftiger sig med sundhedsydelser i sygehusregi - det vil sige med
 behandlinger af patienter foretaget af sundhedsfagligt personale på sygehuse.
Blandt de væsentligste opgaver er specialeplanlægning: Det vil sige opgaveforde-
lingen mellem forskellige sygehustyper og sygehusniveauer, udvikling af modeller
for kliniske retningslinjer, sundhedsberedskab samt faglig rådgivning om sund-
hedsplaner.
Chef for Sygehusbehandling og Beredskab: Søren Brostrøm.

Tilsyn og Patientsikkerhed er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen, der har
fokus på patientsikkerhed og fører tilsyn med sundhedsvæsnets ydelser og auto-
riseret sundhedsfagligt personale.
Opgaverne omfatter også patienters rettigheder, autorisationslovene, retsmedicin
og retspsykiatri. Enheden beskæftiger sig også med lægemiddelovervågning,
transfusionsmedicin, trafikmedicin og alternativ behandling.
Chef for Tilsyn og Patientsikkerhed: Anne Mette Dons.

Uddannelse & Autorisation er den faglige enhed i Sundhedsstyrelsen, der råd-
giver offentlige myndigheder om uddannelsesforhold for sundhedspersonale. Det
omfatter generel rådgivning, redegørelser og vejledninger for planlægning af læ-
gers og tandlægers videreuddannelse - blandt andet ved speciallægereformen -
og varetagelse af sekretariatsfunktion for "Det Nationale Råd for Lægers Videre-
uddannelse" og "Specialtandlægenævnet", prognoser og planer for dimensionering
af uddannelser og administration af turnusordningen for læger.
Opgaverne løses i samarbejde med relevante faglige miljøer og myndigheder og 
omfatter også udstedelse af specialistanerkendelser til læger og tandlæger, ud-
stedelse af autorisationer til 16 faggrupper i sundhedsvæsnet og kvalitetssikring
af den lægelige videreuddannelse gennem Inspektorordningen.
Chef for Uddannelse og Autorisation: Birte Obel.