Fokus på kræft

Pakkeforløbene for kræftpatienter, der skal sikre akut handling og klar besked, bliver løbende monitoreret. Formålet er at kortlægge, om pakkeforløbene virker efter hensigten, og om fremtidige tilpasninger for de enkelte pakkeforløb er nødvendige.

Nu offentliggør vi den første oversigt - og den viser, at hovedparten af patienterne i opgørelsen begynder på behandling inden for de fastlagte forløbstider.

Halvdelen af lungekræftpatienterne begynder på deres behandling inden for 24 hverdage, mens halvdelen af patienterne med brystkræft begynder på behandling inden for 12 hverdage, regnet fra henvisningen er modtaget på sygehuset.

En gruppe patienter har forløbstider, der ligger ud over det anbefalede, og det kan skyldes særlig anden alvorlig sygdom eller unødigt lange patientforløb. Pakkeforløbene for de fire kræftgrupper, der blev indført 1. april 2008, er stadigvæk i en indkøringsfase, derfor skal data tolkes med en vis varsomhed. Antallet af indberetninger og datakvaliteten bliver forbedret i løbet af 2009.

Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner vil løbende offentliggøre data om pakkeforløbene.

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Læs mere om pakkeforløb

Der er sket et signifikant fald i ventetiden for tarmkræftpatienter. Før implementeringen af pakkeforløb for tarmkræft, var den gennemsnitlige ventetid på godt 44 dage fra henvisningsdato til operation. Efter pakkeforløb blev indført faldt samme tal til 27 dage, hvilket er et fald på over 37 procent.

Der er også sket et signifikant fald i ventetiden for lungekræftpatienter. Den kommende auditrapport fra DLCR angiver andelen af patienter, som er opereret senest 42 dage, efter de er begyndt på et udredningsforløb. I perioden 2003 til 2007 ligger andelen mellem 28 og 34 procent. Efter implementeringen af pakkeforløb for lungekræft, er samme andel på 54 procent, hvilket er en stigning på 20 procentpoint.

Læs mere
For yderligere information om tarm-kræft henvises til den kommende årsrapport for 2007-2008 fra Dansk Kolorektal Cancer Database (DCDG)

For yderligere information om lungekræft henvises til den kommende auditrapport for 2008 fra Dansk Lunge Cancer Register (DLCR)

På europæisk plan er der ved at blive udarbejdet et sæt retningslinjer om screening for tarmkræft - de formodes at komme i andet halvår af 2009.

Sundhedsstyrelsen er sideløbende ved at udarbejde et dansk screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse får i hænde senest to måneder efter offentliggørelsen af de europæiske retningslinjer.

Arbejdet med et screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft er baseret på samme skabelon som anbefalingerne for screening for livmoderhalskræft.

Det var Kræftstyregruppen, der i 2008 anbefalede at indføre et nationalt program for screening for tyk- og endetarmskræft i Danmark. Kræftstyregruppens indstilling er baseret på en gennemgang af international litteratur og anbefalinger fra andre vestlige lande samt konklusioner fra to større danske MTV’er og to danske gennemførlighedsundersøgelser.

Hyppig kræftsygdom
Tyk- og endetarmskræft er i dag nogle af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark - og patienter med tyk- og endetarmskræft har en høj dødelighed.

Formålet med screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft er at påvise sygdommen så tidligt i forløbet, at der stadig er gode muligheder for behandling og helbredelse, inden kræftsygdommen har spredt sig.

Fra 1. januar 2009 blev vaccination mod HPV (human papilloma-virus) for de 12-årige piger en fast del af børnevaccinationsprogrammet. Allerede i oktober 2008 begyndte catch-up programmet, hvor piger født i 1993, ’94 og ’95 kunne få gratis HPV-vaccination.

Der var stor interesse, og foreløbige tal fra Statens Serum Institut viser stor tilslutning. Pr. 31. januar 2009 var andelen, der havde modtaget den første gratis HPV-vaccination; 71 % for piger født i 1993, 76 % for piger født i 1994 og 67 % for piger født i 1995.

Lægemiddelstyrelsen har iværksat en særlig overvågning af bivirkninger ved HPV-vaccination, da vaccinen er forholdsvis ny. Læger og patienter eller pårørende opfordres til at indberette mistanke om bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, der vil offentliggøre oversigter over bivirkninger ved vaccinen ca. fire gange om året. Der er ingen tegn på nye alvorlige bivirkninger ved vaccinen.

Stort kendskab til HPV-vaccination
I slutningen af 2008 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 11-15-årige piger. Den viste et meget højt informationsniveau hos pigerne. 

99 % af de 14-15-årige piger ved, at man kan blive gratis vaccineret mod HPV. Der er også en høj viden på området.

92 % af de 14-15-årige ved, at HPV er en virus, der kan forårsage livmoderhalskræft hos kvinder.

Sundhedsstyrelsen har etableret et nyt udvalg, Nationalt Udvalg til Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL), der på baggrund af anmodninger indsendt til Sundhedsstyrelsen vurderer, om et godkendt kræftlægemiddel skal tages i brug nationalt.

På baggrund af rådgivning fra UVKL og Kræftstyregruppen melder Sundhedsstyrelsen en endelig anbefaling om ibrugtagning ud. Med ibrugtagning menes, at et lægemiddel indføres som et behandlingstilbud, der er umiddelbart tilgængeligt på de afdelinger, der behandler kræft.

UVKL vil blandt andet vurdere en række af de lægemidler, der bruges til eksperimentel behandling. Denne nye konstruktion er med til at sikre, at kræftmidler hurtigt er tilgængelige for patienterne, og at der er en ensartet adgang til behandling over hele landet.

I de tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler national ibrugtagning af et specifikt kræftlægemiddel, kan lægemidlet stadig benyttes til den enkelte patient i henhold til den fri ordinationsret.

Læs mere om UVKL

Sundhedsstyrelsen anbefaler at følgende kræftlægemidler tages i brug nationalt:
• Sunitinib (Sutent) til behandling af nyrecellekræft
• Sorafenib (Nexavar) til behandling af nyrecellekræft
• Cetuximab (Erbitux) i kombinationsbehandling til patienter med metastatisk tarmkræft med kras mutation
• Sorafenib (Nexavar) til hepatocellulært carcinom

Sundhedsstyrelsen udgiver i løbet af 2009 i alt otte nye publikationer, som skal gøre det nemmere at få et overblik over de otte mest udbredte kræftsygdomme i Danmark.

Publikationerne hedder Kræftprofiler, og de to første, som sætter fokus på æggestokkræft og lungekræft, er netop blevet offentliggjort.

Kræftprofilerne udarbejdes udfra data fra Sundhedsstyrelsens Cancerregister, Dødsårsagsregister og Landspatientregister. Ved at gå på tværs af registrene og samle allerede offentliggjorte data på befolkningsniveau giver profilerne mulighed for at sammenligne forekomst, behandlingsaktivitet, overlevelse og dødelighed for en given kræftsygdom.

Læs mere om kræftprofilerne og se de første profiler

Den relative sygehusbaserede 1-års overlevelse for lungekræftpatienter er steget gennem de seneste seks år med fire procentpoint for mænd og fem procentpoint for kvinder.

Kvinder har en bedre overlevelse end mænd: 31 procent af mændene var i 2006 i live et år efter diagnosen mod 36 procent
af kvinderne, viser tal fra kræftprofilen om lungekræft, som kan ses her (pdf-format)