A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
09. december 2011
Patienter med tryksår, der behandles af en sårsygeplejerske fra sygehusets sårcenter, heler lige så godt i eget hjem som på sygehuset. Det viser en ny medicinsk teknologivurdering (MTV) fra Sundhedsstyrelsen, ”Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem”.
Tryksår hos patienter behandles typisk i et samspil mellem sygehus og hjemmeplejen og til dels med den praktiserende læge. Behandling i patientens eget hjem sker for at skåne patienterne for smertefuld og langvarig transport og for at øge kvaliteten i sårbehandlingen gennem et bedre samarbejde med det personale, der behandler såret i hverdagen.
MTV-rapporten er baseret på flere undersøgelser blandt andet en undersøgelse af 76 patienter med tryksår, som enten blev behandlet i eget hjem af en sårsygeplejerske eller fik behandling på Odense Universitetshospitals Universitetscenter for sårheling.
Rapporten undersøger de kliniske, patientrelaterede, organisatoriske og økonomiske konsekvenser af et tilbud om sårbehandling til skrøbelige patienter i patientens eget hjem. Resultaterne tyder på, at hjemmebehandling kan være samfundsøkonomisk fordelagtig. Desuden kan udgående specialiserede sårsygeplejersker forbedre samarbejdet mellem sygehusets og kommunens personale.
Antallet af borgere med sår forventes at vokse i årene fremover på grund af den demografiske udvikling og udviklingen i antal borgere med bl.a. diabetes. Derfor er det vigtigt, at organiseringen af sårbehandlingen tages op til overvejelse, ikke mindst pga. muligheden for patientmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved en optimering af sårbehandlingen.
Rapport: Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem
Uden bilag: Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem
Sammenfatning: Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem
Summary: Wound treatment in the patient’s own home by collaboration between hospital and home care
MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi.
Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet.
MTV vurderer behandlingsmetoder for at udbrede viden om den bedste anvendelse af medicinske teknologier.
MTV bidrager til kvalitetsudvikling og effektiv ressourceudnyttelse i det danske sundhedsvæsen.
Her kan du abonnere på nyheder og opdateringer fra sst.dk
Gå til Abonnement
Læs nyheder og kommentarer - og få overblik over hvad der rører sig på sundhedsfeltet
Gå til Nyhedscenter-forsiden