Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Udbrud af mæslinger

08. februar 2011

OBS - Vær opmærksom på at denne nyhed er arkiveret.
Nyheder i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Et udbrud af mæslinger har ramt region Hovedstaden og region Sjælland, hvor der indtil videre er konstateret seks tilfælde og flere er under mistanke. Det drejer sig primært om unge og voksne.

Embedslægerne har informeret, hvor det har været muligt at afgrænse den personkreds, der har været udsat for smitte, for eksempel på skoler, men patienterne kan have smittet mange andre.

Hvis man har mistanke om mæslinger, bør man så vidt muligt holde sig hjemme og for eksempel ikke sidde i et venteværelse, hvor man kan smitte andre. Kontakt lægen på telefonen.

Hvis man har været udsat for smitte kan tidlig vaccination eller injektion med immunglobulin forebygge eller mildne sygdommen.