A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
21. juni 2010
Screening for nedsat syn og skelen i forbindelse med børneundersøgelserne hos de praktiserende læger er mere omkostningseffektivt end at indføre et selvstændigt screeningsprogram. Det viser en ny Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering (KUMTV) fra Sundhedsstyrelsen, som fastslår, at der ikke er anledning til ændringer i den gældende danske praksis.
Formålet med synsscreening er at opdage skelen og nedsat syn, herunder såkaldt dovent øje (amblyopi). KUMTV’en er baseret på en engelsk rapport, som undersøger omkostningseffektiviteten af synsscreening af børn. Rapporten sammenligner seks forskellige screeningsprogrammer for børn i forskellige aldre med og uden brug af et særligt måleapparat. Det mest omkostningseffektive screeningsprogram er screening af treårige uden brug af dette apparat. I Danmark undersøges børn for nedsat syn og skelen i forbindelse med børneundersøgelserne hos de praktiserende læger, når barnet er tre, fire og fem år samt i forbindelse med skolestart, dvs. fire gange. I Storbritannien foretages selvstændig synsscreening i forbindelse med barnets skolestart (fireårsalderen). Eksperterne bag denne KUMTV vurderer, at de fire undersøgelser af barnets syn koster under 200 kr. i alt pr. barn. I Storbritannien koster screening med den billigste metode ca. 435 kr.
Synsscreening af førskolebørn - en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering
The clinical effectiveness and cost-effectiveness of screening programmes for amblyiopia and strabismus in children up to the age of 4-5 years
Her kan du abonnere på nyheder og opdateringer fra sst.dk
Gå til Abonnement
Læs nyheder og kommentarer - og få overblik over hvad der rører sig på sundhedsfeltet
Gå til Nyhedscenter-forsiden