A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
01. marts 2010
Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning er klar. Planen sætter rammerne for den hidtil største omlægning og samling af den specialiserede behandling i Danmark. For fremtiden skal alle patienter have mulighed for at blive behandlet af eksperter indenfor deres behandlingsområde, og det gælder i særlig høj grad for sjældne eller mere komplicerede sygdomme.
Regionerne har søgt om at varetage i alt 1.100 specialfunktioner fordelt på de 36 lægelige specialer. En række af funktionerne varetages af flere sygehuse og Sundhedsstyrelsen har samlet set modtaget i alt 5.300 ansøgninger om specialfunktioner. Op mod 80 pct. af ansøgningerne har resulteret i en godkendelse.
Set fra de enkelte regioner er der i Region Hovedstaden blevet søgt om godkendelse af specialfunktioner på i alt 16 steder, i Region Sjælland 9 steder, Region Syddanmark 13 steder, Region Midtjylland 11 steder og Region Nordjylland 11 steder.
De private sygehuse, som har søgt om at varetage opgaver efter aftale med det offentlige, skal fremover være med til at løfte en række dokumentationsopgaver, forskning og uddannelse for at blive godkendt. I alt har 74 private sygehuse og klinikker søgt på lige vilkår med de offentlige sygehuse om at varetage specialfunktioner og ca. 70 pct. af dem har fået godkendt en eller flere specialfunktioner.Efter Sundhedsstyrelsens udmelding er der afsat en periode på fem uger, hvor ansøgerne kan gøre Sundhedsstyrelsen opmærksom på eventuelle forhold af væsentlig karakter, som ikke har været tilstrækkeligt belyst i ansøgningen. Det er forventningen, at specialeplanlægningen er gennemført i regionerne inden udgangen af 2010, men på enkelte områder vil ændringerne være så store, at trinvise løsninger er nødvendige.
Læs mere om specialeplanlægning
Læs om specialeudmeldingen 2010
Se præsentationen fra pressemødet den 1. marts 2010
Her kan du abonnere på nyheder og opdateringer fra sst.dk
Gå til Abonnement
Læs nyheder og kommentarer - og få overblik over hvad der rører sig på sundhedsfeltet
Gå til Nyhedscenter-forsiden