Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Nøglepersonsordning for overvægtige på arbejdspladser

02. marts 2010

OBS - Vær opmærksom på at denne nyhed er arkiveret.
Nyheder i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Sundhedsstyrelsen udmønter 1,8 mio. kr. til etablering af en nøglepersonsordning på arbejdspladser med mange overvægtige ansatte. Udmøntningen sker gennem satspuljen ”Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne”.

Formålet med ordningen er at målrette initiativer vedrørende vægttab mod arbejdspladser med mange svært overvægtige ansatte. Ideen med ordningen er, at en person på arbejdspladsen udpeges som nøgleperson, som overvægtige kollegaer kan henvende sig til, hvis de vil tabe sig eller gerne vil vide mere om muligheder og tilbud.

Tilbuddet retter sig mod kommunale, regionale og private arbejdspladser, hvor en stor andel af de ansatte er overvægtige.

Nøglepersonen skal være medarbejder på arbejdspladsen, men behøver ikke at have en sundhedsfaglig baggrund. Nøglepersonen skal støtte kollegaerne i at tabe sig, opbygge netværk for overvægtige kollegaer og udvikle eller formidle tilbud målrettet overvægtige. 

Ansøgningsfristen er fredag d. 16. april 2010 kl. 12.00