Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

KUMTV-rapporter på vej

01. juni 2010

I juni udsender Sundhedsstyrelsen to KUMTV-rapporter om henholdsvis screening for synsproblemer blandt børn og effekten af ikke medicinske interventioner for demens i primærsektoren. Målgruppen for rapporterne er beslutningstagere i kommuner og regioner og sundhedsprofessionelle.

Synscreening af førskolebørn
Kommenteringen vurderer effekten af screeningsprogrammer for nedsat syn og skelen blandt børn. Den udenlandske rapport undersøger, om det er omkostningseffektivt at screene børn på 4-5 år for skelen. Kommenteringen vurderer konklusionerne i en engelsk MTV-rapport, og hvilken betydning de har for dansk praksis. Rapporten offentliggøres i uge 24.

Nonfarmakologisk interventioner mod demens
Kommenteringen vurderer effekten af forskellige ikke medicinske interventioner for demens i primærsektoren. Formålet med interventionerne er at opretholde funktionsevnen hos personer med demens. KUMTV’en giver faglig rådgivning om, hvilken rolle disse interventioner bør have i dansk sammenhæng. Rapporten vil indgå i den nationale handlingsplan for demens. Rapporten er en kommentering af to udenlandske MTV-rapporter, en svensk og en canadisk. Rapporten offentliggøres i uge 25.