Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Havbakterier trives i det varme badevand

21. juli 2010

OBS - Vær opmærksom på at denne nyhed er arkiveret.
Nyheder i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Temperaturen i havet omkring Danmark er steget så meget, at der kan være sket en opformering af havbakterier. Havbakterier findes naturligt i badevand, og hvis du er sund og rask kan du bade, som du plejer.

Hvis du er svækket skal du dog være opmærksom på risikoen for at blive syg af havbakterierne. Det er meget sjældent, at folk bliver alvorligt syge, men hvis du i dagene efter badning bliver syg med feber eller får en større hudinfektion, skal du søge læge hurtigt.

Du er særligt udsat for at blive syg af havbakterier, hvis du har:

  • nedsat leverfunktion
  • sygdomme i blodet
  • svækket immunsystem – f.eks. pga. medicin