Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Fem dødsfald med influenza A (H1N1)

09. december 2009

OBS - Vær opmærksom på at denne nyhed er arkiveret.
Nyheder i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Sundhedsstyrelsen har fået indmeldinger på yderligere fem dødsfald, hvor personen havde influenza A (H1N1). To af personerne var udenfor risikogruppen. De fem dødsfald er:

En mand fra Region Hovedstaden, der døde den 4. december, havde influenza A (H1N1). Manden var i 40’erne og havde ingen kendte risikofaktorer.

En mand ligeledes fra Region Hovedstaden, døde den 3. december og havde influenza A (H1N1). Han var i 50’erne og havde ingen kendte risikofaktorer.

Mand i 50’erne fra Region Hovedstaden, død den 9. december. Manden var i risikogruppe for influenza A(H1N1), han var ikke vaccineret.

Mand i 40’rne fra Region Syddanmark, der døde den 7. december, har efterfølgende fået påvist influenza A (H1N1) ved influenza test. Manden var i risikogruppen for influenza A (H1N1). Manden var ikke vaccineret.

En kvinde i 50’erne fra Region Midtjylland, døde den 24. november, har efterfølgende fået påvist influenza A (H1N1). Kvinden var i risikogruppen for influenza A(H1N1). Kvinden var blevet vaccineret få dage inden hun blev syg. 

Sundhedsstyrelsen har indtil videre registreret 16 dødsfald med influenza A(H1N1) i Danmark, heraf er tre udenfor risikogruppen. Selvom influenza A(H1N1) epidemien har toppet og antallet af syge er på vej ned, så kan antallet af indlagte og døde godt stige de kommende uger, da alvorlig sygdom udvikles over tid.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at personer i risikogruppen tager initiativ til at blive vaccineret og, at alle er opmærksomme på faresignaler som høj feber i mere end tre dage og åndedrætsbesvær. 

Det er ikke muligt at fastslå, om de pågældende personer er døde med eller af influenza A(H1N1). Statens Serum Institut får alle positive podninger ind til analyse og følger, om der sker mutationer, der kan være alvorlige. Der er dags dato ikke fundet alvorlige mutationer blandt danskere med influenza A (H1N1).