Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

"Livet som gave" kåret som årets bedste offentlige kampagne

07. september 2003

OBS - Vær opmærksom på at denne nyhed er arkiveret.
Nyheder i arkiv bliver ikke opdateret og kan indeholde brudte link eller forældet information.

Masser af ros til styrelsen ved
kampagnepris-uddeling

Fuldmægtig Bjørn Ursin Knudsen fik æren for, at kampagnen ”Livet som gave” blev så sober og succesfuld, som den blev – og fuldmægtig Morten Wiberg stor anerkendelse for ”Uge 40” ved den årlige uddeling af priser for de bedste offentlige kampagner.
”Livet som gave” blev året vinder – ”Uge 40” fik ros for at kunne skabe engageret respons og for at ha’ fat i en lang ende med en væsentlig og kontroversiel kerne.
Videnskabs- og forskningsminister Helge Sander overrakte priserne – professor Anker Brink Lund, Syddansk Universitet, motiverede dem.
Det er en privat komite, der står bag ”Livet som gave” – og det var komitemedlemmer, som i deres takketale lagde en stor del af ansvaret for succes’en på Bjørn Ursin Knudsen. - Bjørn har sikret fagligheden og soberheden, hed det.
Om ”Uge 40” sagde Anker Brink Lund bl.a. :
"Denne sundhedsoplysende indsats kører nu på 13. år og demonstrerer dermed kontinuitet og det lange, solide træk – som desværre mangler i alt for mange offentligt finansierede kampagner.
Hvad angår vurderingen af årets tema ”Alkoholkultur – normer og rollemodeller” rettet mod unge og deres forældre står komiteen delt. Det har vi oplevet en gang før. Og begge gange har delingen været kønsbestemt. Sidste gang var det kvinderne, der var begejstrede for Sundhedsstyrelsens fokus på midaldrende mænd, hvorimod mændene var betænkelige. I år er det omvendt: De mandlige jurymedlemmer finder budskabet yderst relevant og udførelsen overbevisende. Derimod udtrykker komiteens spindeside betænkeligheder – både af etisk og strategisk art.
Denne uenighed er i sig selv interessant. At en kampagne stadig efter 13 år kan skabe engageret respons, er bestemt ikke er dårligt. Tværtimod har vi oplevet alt for mange ligegyldigt informationsarbejde på sundhedsoplysningens område. Her har Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne tilsyneladende fat i en lang ende med en væsentlig og kontroversiel kerne. Så priskomiteen ønsker enstemmigt skål og lykke til med den fortsatte indsats på området."