Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

SNOMED CT i Danmark

Nationalt Release Center (NRC) forestår arbejdet med at formidle sundhedsterminologien SNOMED CT® i Danmark.

Alle International Health Terminology Standard Development Organisation, IHTSDO, medlemmer har et NRC. Der ligger en række opgaver i NRC, som dels er betinget af internationale forpligtelser og dels er betinget af de opgaver, der følger med nationalt at formidle, administrere, servicere og udvikle SNOMED CT. Hensigten er at sikre, at det pågældende land har én administration af SNOMED CT, der samtidig på nationalt plan fungerer som:

• oversættelse af nye SNOMED CT begreber til dansk
• oprettelse af danske SNOMED CT begreber
• kontakt til alle, som har interesse i SNOMED CT
• administrator af adgang til og anvendelse af SNOMED CT
• ansvarlig for distribution og understøttelse af SNOMED CT i såvel den nationale som den internationale udgave
• den direkte kontakt til andre NRC’er
• den direkte kontakt til IHTSDO

I hvert medlemsland administreres SNOMED CT af en offentlig sundhedsmyndighed, eller en organisation udpeget af den pågældende myndighed. I Danmark varetages opgaven af Sundhedsstyrelsen.