Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede
På denne side forefindes tabeller for arbejdsstyrken af sundhedsuddannede i Danmark. Tabellerne indeholder information om 31 forskellige faggrupper fordelt på alder, køn, uddannelseslandegrupper, brancher, sektorer og arbejdsregioner.
Om tabellerne
Tabellerne er baseret på information fra Sundhedsstyrelsens Bevægelsesregister. Bevægelsesregisteret er baseret på Sundhedsstyrelsens Autorisationsregister, som er beriget med blandt andet uddannelses- og arbejdsmarkedsoplysninger fra Danmarks Statistiks registre, herunder Elevregisteret, Kvalifikationsregisteret og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS).
Tabellerne er opgjort med status pr. 1. januar i årene. Autorisationsoplysningerne er medtaget til og med 31. december året forinden, uddannelsesoplysningerne er pr. 1. oktober året forinden og arbejdsmarkedsoplysningerne er pr. ultimo november året forinden.
Tabellerne er opgjort i antal personer. Ved opdeling på brancher, sektorer og regioner er kun de enkelte personers primære beskæftigelse medtaget. Eventuelle bijob indgår således ikke i opgørelserne.
Udgangspunktet i tabellerne er sundhedsuddannelser. Der er i opgørelserne ikke justeret for, om de pågældende personer efter deres sundhedsuddannelse har fuldført en anden uddannelse. På baggrund af oplysninger fra Bevægelsesregisteret vurderes det, at mellem 0 og 10 procent, og i gennemsnit 6 procent, har fuldført en anden uddannelse efter deres sundhedsuddannelse. For faggrupper såsom Beskæftigelsesvejledere, Plejere, Plejehjemsassistenter og Sygehjælpere er andelene dog nærmere 12 til 17 procent. Uafhængigt af om en person har fuldført en ny uddannelse efter sin sundhedsuddannelse, kan det ikke afgøres, om den pågældende person faktisk benytter sin sundhedsuddannelse i sin arbejdsfunktion, men det må formodes, at dette er tilfældet for langt størstedelen.
I tabellerne fordelt på brancher og sektorer er det særligt vigtigt at holde sig for øje, at man ud fra tabellerne ikke kan afgøre de sundhedsuddannedes arbejdsfunktion. Man kan alene på baggrund af tabellerne konkludere, at det givne antal personer med den givne sundhedsuddannelse er primært beskæftiget i den givne branche og sektor. Man kan således eksempelvis ikke konkludere, om en tandklinikassistent, som primært er beskæftiget på et sygehus, faktisk arbejder som tandklinikassistent på sygehuset. I langt de fleste tilfælde må det dog formodes, at de sundhedsuddannedes arbejdsfunktion i høj grad kan udledes af den givne branche og sektor. Eksempelvis må det antages, at speciallæger med primær beskæftigelse i branchen ”Alment praktiserende læger” formentlig arbejder som alment praktiserende læger.
Faggrupperne er defineret ud fra autorisationer i Sundhedsstyrelsen Autorisationsregister og uddannelseskoder (AUDD) i Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Arbejdsstyrken er defineret ud fra Danmarks Statistiks variabel for Socioøkonomisk status (SOCSTIL). Brancherne følger Danmarks Statistiks Branchekode 2007 (DB07), mens sektorerne følger Danmarks Statistiks funktionskode (FKTKOD). For dokumentation af disse variable, herunder databrud, henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk
Beskæftigelse på offentlige sygehuse
Hvis man ønsker en statistik over beskæftigelsen på offentlige sygehuse, henvises til opgørelser fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, som ligeledes findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det vurderes, at disse opgørelser giver et mere retvisende billede af beskæftigelsen på offentlige sygehuse, blandt andet fordi de er baseret på stillingsbetegnelser og ikke uddannelser, hvilket formodes at give et bedre billede af de ansattes arbejdsfunktion på sygehusene.
Ved sammenligning af beskæftigelsen på offentlige sygehuse fra henholdsvis Bevægelsesregisteret og Det Fælleskommunale Løndatakontor skal man være opmærksom på følgende forskelle i opgørelsesmetoden:
1) Opgørelsestidspunktet i Bevægelsesregisteret er en statusdato, mens opgørelserne fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er et gennemsnit over årets 12 måneder.
2) I Bevægelsesregisteret er udgangspunktet uddannelser, mens det i opgørelserne fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er stillingsbetegnelser.
3) I opgørelserne fra Bevægelsesregisteret er kun den primære beskæftigelse medtaget, mens alt fuldtids-, deltids- og timelønnet arbejde, som aflønnes af sygehusene, er medtaget i opgørelserne fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.
Ydere inden for praksissektoren
Hvis man ønsker en statistik over antallet af ydere inden for praksissektoren, henvises til opgørelser fra Danske Regioner, som ligeledes findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Ved sammenligning af opgørelser for praksissektoren fra henholdsvis Bevægelsesregisteret og Danske Regioner skal man være opmærksom på følgende forskelle i opgørelsesmetoden:
1) Opgørelserne fra Bevægelsesregisteret indeholder udelukkende information om den primære beskæftigelse, og ikke om de enkelte personers arbejdsfunktion.
2) Opgørelserne fra Bevægelsesregisteret omfatter alle beskæftigede, mens opgørelserne fra Danske Regioner udelukkende omfatter oplysninger om antal ydere.
3) Opgørelserne fra Bevægelsesregisteret er kun opgjort på brancherne Alment praktiserende læger, Praktiserende speciallæger og Praktiserende tandlæger mens opgørelserne fra Danske Regioner er opgjort for alle de praksisområder, som har overenskomst med regionerne.