Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Ansøgningsformular for Sundhedsstyrelsens godkendelse af kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje.

Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har indgået samarbejde vedrørende ansøgningsformular for Sundhedsstyrelsens godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje. 

Den fælles ansøgningsformular skal ses som et led i bestræbelserne for generelt at mindske registreringsbyrden i det sundhedsfaglige miljø. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner vil hver især trække de relevante oplysninger fra ansøgningsformularen. Sagsbehandlingen foregår uafhængigt med de to organisationers opgaver for øje. Samarbejdet betyder, at ansøgningen automatisk modtages i både Sundhedsstyrelsen og i Danske Regioner, når der klikkes på feltet ”Indsend ansøgning”.
I første felt i ansøgningen tilkendegives der, hvem ansøgningen er stilet til.  

Mere om baggrund, bekendtgørelser og basiskrav på Sundhedsstyrelsens og Danske Regioners hjemmesider.

Processen: 

  1. Ansøgningsformularen hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under
    ”Forside / Indberetning og statistik / Kliniske kvalitetsdatabaser / Ansøgningsformular for Sundhedsstyrelsens godkendelse af kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje”.
    Der er også adgang via link på Danske Regioners hjemmeside.
  2. Vejledning til ansøgningsformularen downloades fra samme side.
  3. Ansøgningsskemaet gemmes på egen PC og kan sendes rundt mellem flere bidragydere. Den færdige ansøgning kan fortsat gemmes på egen PC.
  4. Når ansøgningsformularen er færdigt, inklusive afkrydsning af hvem ansøgningen er stilet til, trykkes der på ”Send”.
    Det er hensigtsmæssigt at det er databasens kontaktperson, der indsender skemaet.
  5. Ansøgningsformularen modtages i Sundhedsstyrelsen og i Danske Regioner, og når ansøgningen er registreret afsendes en kvitteringsskrivelse. Ansøgningen behandles individuelt i Sundhedsstyrelsen og i Danske Regioner.
  6. Frist for ansøgning om økonomisk støtte er ultimo april i 2011. Den præcise dato meddeles på Danske Regioners hjemmeside. Nye databaser, der ønsker at søge støtte fra regionernes fælles databasepulje, skal først have opnået godkendelse hos Sundhedsstyrelsen. Frist for ansøgning om godkendelse i den forbindelse er ultimo april. Derudover kan der søges om Sundhedsstyrelsens godkendelse hele året.

 

Sundhedsstyrelsen, henholdsvis Danske Regioner, kontakter databasen ved behov for yderligere oplysninger udover det i ansøgningen anførte.

Vejledning til ansøgningsformularen:
Ansøgningsformularen er udformet i henhold til bekendtgørelse for Sundhedsstyrelsens godkendelse af kliniske kvalitetsdatabaser og Danske Regioners basiskravene for Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser.

Vejledning til ansøgningsformularen er beskrevet punkt for punkt. I tvivlstilfælde kan der hentes hjælp ved henvendelse til databasesekretariatet i Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen eller kompetencecentrene.

Kompetencecentrene:
I relation til Danske Regioner er der oprettet 3 kompetencecentre – Øst, Syd og Nord. Kompetencecentrene står til rådighed med hjælp og vejledning i forhold til oprettelse af kliniske kvalitetsdatabaser. Kompetencecentrene kan bl.a. tilbyde biostatistisk, epidemiologisk, IT-mæssig og formidlingsmæssig ekspertise i relation til udvikling og drift af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, jf. Danske Regioners basiskrav.  

Ydelserne opdeles i vederlagsfrie obligatoriske basisydelser, basisydelser efter afregning og valgfrie tillægsydelser efter afregning.