Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Regionernes registrering i SOR

 

D. 1. april 2009 overgik hele opgaven med at registrere og redigere oplysninger i Sundhedsvæsenets Organisationsregister - SOR til regionerne på deres eget område. Det betyder, at de nu administrerer SghAfd-koder og lokationsnumre på afdelingerne på regionernes hospitaler. I tilfælde af oprettelse eller ændring af koder på selve hospitalet varetages opgaven dog stadig af Sundhedsstyrelsen.  

Hvis der ønskes oprettelse eller ændringer i SghAfd-koderne på afdelings- og afsnits-niveau (de 6 og 7 cifrede SghAfd-koder) eller lokationsnumre skal man kontakte en kontaktperson fra den relevante region. Se kontaktoplysninger i boksen til højre.

Har du brug for hjælp til registrering i SOR eller er der problemer med systemet -
Kontakt Sundhedsstyrelsens helpdesk tlf: 7222 7777 eller skriv til sor@sst.dk

Sådan kommer du i gang med at registrere i SOR:

  • Anskaf dig en digital medarbejdersignatur via din lokale IT-ansvarlige
  • Opret dig i e-portal ved at logge ind og følg beskrivelsen
  • Afvent at din lokale brugeradministrator godkender dig med rettigheder til SOR
  • Når du har fået en mail om at du har fået tildelt brugerrettigheder skal du logge ind igen via e-portal
  • Via e-portal har du herefter adgang til SOR