Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

SKS - total til download

SKS-klassifikationerne samt relaterede klassifikationer kan downloades herfra i form af zippede filer i fastbredde tekstfil-format. Tabellerne omfatter alle SKS-databasens koder - gyldige som lukkede - med alle de felter, der indgår for de enkelte poster inklusive historik mv.

SKS,
Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem, er for udvekslingsbrug til eksterne parter opbygget som simple, flade tabeller med i alt 17 felter pr. post.

Tabellernes grundstruktur og indhold er beskrevet i oversigten SKStabelstruktur.pdf - se link til højre. Dette dokument beskriver samtidig på et overordnet niveau anvendelsen af de enkelte felter i forhold til en given klassifikations record-art.

SKS-kodesættet består af flere dele, hvoraf nogle ikke er egentlige SKS-klassifikationer, men har nær tilknytning hertil. Disse er af praktiske årsager publiceret som separate, zippede filer:

  • Klassifikation af sygdomme ICD-8 (1971-1993)
  • Operations- og behandlingsklassifikation (1971-1995)
  • SKS-klassifikationerne
  • Tal-klassifikation
  • Dato-klassifikation
  • Tidspunkt-klassifikation


Disse 6 filer udgør tilsammen det samlede, aktuelle SKS-kodegrundlag for Landspatientregisteret.

De to førstnævnte dele er ikke egentlige SKS-klassifikationer, men tidligere, nu lukkede klassifikationer, og disse ændres ikke mere. De kan downloades for sig - se links i boks til højre.

Tal-, dato- og tidspunkt-klassifikationerne, der alle er rene tillægskodeklassifikationer, kan også downloades fra boksen til højre. Her findes også korte beskrivelser af deres kodestrukturer.

Alle de nuværende, egentlige SKS-klassifikationer, dvs. diagnose-, operations-, procedure-, undersøgelsesklassifikationen med flere, er samlet i én separat fil ’SKScomplete.txt’. Den opdateres normalt kvartalsvis - den seneste udgave kan downloades fra
ftp://filer.sst.dk/filer/sks/data/

De afsluttende udgaver fra tidligere år kan downloades herfra: 
SKS-klassifikation, ultimo 2011 (ZIP 1.339 KB)
SKS-klassifikation, ultimo 2010 (ZIP 1.038 KB)
SKS-klassifikation, ultimo 2009 (ZIP 1.038 KB)
SKS-klassifikation, ultimo 2008 (ZIP 1.022 KB)
SKS-klassifikation, ultimo 2007 (ZIP 962 KB)
SKS-klassifikation, ultimo 2006 (ZIP 953 KB)
SKS-klassifikation, ultimo 2005 (ZIP 917 KB) 
SKS-klassifikation, ultimo 2004 (ZIP 806 KB)

Sygehus-afdelingsklassifikationen

Sygehus- afdelingsklassifikationen, der ikke er en SKS-klassifikation, men udgør en væsentlig del af kodegrundlaget for Landspatientregisteret, vedligeholdes via SOR-applikationen. Denne klassifikation er beskrevet under Sygehus-afdelingsklassifikation