Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som kort fortalt ender hos Sundhedsstyrelsen. Dødsattesten rummer en række oplysninger i forbindelse med dødsfaldet. Det er disse oplysninger der danner basis for dødsårsagsregisteret.
Registeret indeholder for den enkelte person bl.a. oplysninger om:
- Dødsårsager
- Dødsmåde
- Dødsdato
- Dødssted
- Køn
- Alder på dødstidspunktet
- Bopælskommune
Dødsårsagsregisteret går i sin nuværende form tilbage til 1970. Fra 1. januar 2007 indberettes dødsattester elektronisk. Formålet er bedre datakvalitet og hurtigere opdatering af registeret. Læs mere om den elektroniske dødsattest her.
Registerets data anvendes til statistik, der indgår i såvel nationale som internationale analyser og har derfor stor betydning i forbindelse med forskning og overvågning af sundheden. Oplysninger fra registeret benyttes desuden i mange forskningsprojekter.
Bemærk i denne forbindelse, at registrets variabelstruktur fra og med 2002 er forskellig fra den forudgående periode. Dokumentation for registeret findes via links i feltet til højre.
Sundhedsstyrelsen udgiver årligt en publikation om dødsårsagerne i Danmark. Her er sammenhænge belyst af en række udvalgte faktorer som alder, køn og sygdomsgruppering. Sundhedsstyrelsen udgiver også enkelte publikationer om enkelttemaer, eksempelvis selvmord. Løbende statistik fra Dødsårsagsregisteret udkommer i serien Nye tal fra Sundhedsstyrelsen og kan desuden findes på sundhedsstyrelsens side med sundhedsdata, se i feltet til højre.
Dødsårsagsregisteret er opdateret til og med 2008.
Sundhedsstyrelsen administrerer gennem Dødsårsagsregisteret legalisering og kopiering af dødsattester.