DkDRG-systemet skal understøtte en optimal anvendelse af de økonomiske midler, der årligt tilføres det danske sundhedsvæsen. Populært sagt skal DRG-systemet fremskynde, at danskerne får mest sundhed for pengene.
Grupperingen i DkDRG-systemet er et understøttende element i forhold til at tilskynde til en optimal anvendelse af de økonomiske midler. For at sikre en fortsat hensigtsmæssig gruppering arbejder Sundhedsstyrelsens DRG-enhed løbende på at forbedre og videreudvikle grupperingen i DkDRG-systemet.
Validering
Den såkaldte validering af DkDRG-systemet sker i tæt samarbejde mellem Sundhedsstyrelsens DRG-enhed og de kliniske selskaber, hvor udviklingen af systemet sker ud fra følgende tre kriterier:
- DRG- og DAGS-grupperne skal være klinisk meningsfulde. Det vil sige, at patienter i samme gruppe skal have et sammenligneligt sygdoms- og behandlingsforløb
- DRG- og DAGS-grupperne skal være ressourcehomogene
- Det samlede antal af DRG- og DAGS-grupper skal være overskueligt.
Gruppering til DRG/DAGS-grupperne sker oftest på baggrund af oplysninger om diagnoser, eventuelle kirurgiske- og/eller behandlingsprocedurer, køn, alder og udskrivningsmåde. I enkelte tilfælde grupperes på grundlag af oplysninger om respiratorbehandling, general anæstesi og dialyse.
DRG- og DAGS-grupperne er en kode, der består af fire cifre, hvor de to første cifre angiver MDC-gruppen (Major Diagnostic Category). Inden for hver MDC-gruppe er DRG- og DAGS-grupperne så vidt som muligt placeret hierarkisk, således at de tungeste grupper er angivet først. Den tungeste gruppe er i denne sammenhæng lig med den dyreste gruppe.