Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Dødsattest

Den læge, der har foretaget ligsynet skriver dødsattesten. Dødsattesten bør som udgangspunkt være elektronisk.

På dødsattestens side 1 anføres oplysninger om afdødes navn, adresse, dato for dødsfaldet mv. Her angiver lægen tillige hvilke dødstegn (ligpletter, dødsstivhed mm.), der var til stede ved ligsynet. Hvis der er gennemført retslægeligt ligsyn, skal den underskrives af både politi og embedslæge. Dødsattestens side 1 udleveres til begravelsesmyndigheden, hvorefter begravelse eller bisættelse kan ske.

På dødsattestens side 2 skriver lægen dødsårsagen og eventuelle andre sygdomme hos den afdøde samt dødsmåden. Dødsattesten indsendes til Sundhedsstyrelsen. Oplysningerne fra side 2 bruges til statistiske formål.