Kastration, herunder med henblik på kønsskifte
Sundhedsstyrelsen behandler ansøgninger om kastration, herunder med henblik på kønsskifte. Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. sundhedslovens § 104.
Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i sundhedslovens kapitel 33. Af sundhedslovens § 116 fremgår det, at det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5 overdraget til Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrlsen behandler endvidere ansøgninger om anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet.