Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Tvivlsspørgsmål og klageadgang

Tvivlspørgsmål

Personer med andre diagnoser end de, der er indeholdt i diagnoselisten, kan muligvis være omfattet af ordningen. Tvivlstilfælde skal afklares, inden den henvisende læge fremsender henvisning til vederlagsfri fysioterapi. Hvis en henvisende læge er i tvivl om, hvorvidt en person har en diagnose, som er omfattet af ordningen, kan personen henvises til vurdering hos relevant speciallæge.

Hvis henvisende læge herefter fortsat er tvivl om, hvorvidt patienten er omfattet af ordningen vedrørende vederlagsfri fysioterapi, kan lægen forelægge spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, der præsenterer sagen i Diagnosekomiteen. Lægen fremsender en kortfattet sygehistorie, herunder en nøje beskrivelse af handicapgraden, funktionsnedsættelsen samt relevante diagnoser.

Materialet fremsendes til:
Sekretariatet for Diagnosekomitéen
KL
Weidekampsgade 10
2300 København S
Att. Kontoret for Social- og Sundhedspolitik

Klagemulighed

Der kan klages over sundhedspersoners faglige virksomhed til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter samme bestemmelser, som gælder for det øvrige sundhedsvæsen. Yderligere vejledning om klageadgang kan ses på patientklagenævnets hjemmeside på www.pkn.dk.